Chateau Leroy-Beauval, Bordeaux

Fantastisk kvalitet til prisen fra Bordeaux

Chateau Leroy-Beauval ligger i Cameyrac, en lille kommune på venstre bred af Dordogne-floden mellem Libourne og St. Emilion. Ejendommen er bygget i 1780 og blev i 1970'erne købt af ægteparret Stéphanie og Alexandre Leroy, der har renoveret slottet gennemgribende og har sigtet efter den højest mulige kvalitet i vinproduktionen.

Der er 38 ha vinmark der dyrkes efter økologiske principper med henblik på at blive certificeret efter Terra Vitis-principperne, der går på bæredygtighed både i forhold til miljø, mennesker og kvalitet.

Stéphane Derenoncourt er konsulent for ejendommen. Hans navn er i sig selv en garanti for høj kvalitet, da han kun påtager sig opgaver for producenter, der helhjertet deler hans filosofi om gennemført kvalitet.

Lavet på Sauvignon Blanc. Alkoholisk gæring på cement, malolaktisk på fade og derefter lagret 5 måneder på samme fade.

Ekspressiv næse med duft af hvid fersken og vanilie. Fyldig smag med balanceret antydning af fadet og en frisk syre - flot og vedholdende afslutning.

Velegnet til fyldigere retter med fisk eller fjerkræ. Den fine antydning af fadet gør vinen velegnet til stegte eller grillede retter.

Land:
Frankrig
Område:
Bordeaux
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
12,5 %
Bordeaux Blanc Leroy Beauval
165,-

Lavet overvejende på Merlot suppleret med lidt Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc fra ejendommens bedste marker. Alkoholisk gæring på cement, malolaktisk på fad og derefter er vinen lagret efterfølgende på samme fade i et år.

Fyldig duft domineret af brombær og solbær suppleret af engelsk lakrids og letrøgede noter fra fadet. Flot moden frugt i smagen balanceret af en frisk syre og et fint tanninbid - lang eftersmag.

God madvin! Prøv den til lammekoteletter med skysauce. God også til både oksekød, kalvekød eller gris. Hvis tålmodigheden er til det, så drik vinen 6-8 år gammel.

Land:
Frankrig
Område:
Bordeaux
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
13,5 %
Bordeaux Leroy Beauval
165,-