
Fremgangsmåde
Dette skal du bruge
- 25 g. gær
- 4 dl. lunkent vand
- 100 g. grahamsmel
- 100 g. grov durum
- 100 g. hvedemel typo 00
- 300-350 g. hvedemel typo 00
- 1 spsk. havsalt
- 4 dl. hjemmelavet tomatsovs eller passata
- 4 stk. bøffelmælksmozzarella
- 4 fed hvidløg skåret i ultra tynde skiver
- Olivenolie fra Alziari
Sådan gør du
- Start om morgenen. Udblød gæren i lunken vand og vend de 3 gange 100 g mel i. Dæk fordejen med et fugtigt klæde og lad den stå 6-8 timer. Kør herefter dejen på en kraftig røremaskine. Tilsæt gradvis ca. 300-350 g ekstra tipo 00, dejen må ikke blive for tør. Dejen skal æltes minimum 10 min. Til sidst tilsættes salt og æltes ind i dejen. Form 4-5 kugler af dejen og lad dem hæve under fugtigt klæde i en halv time.
- Pizzaerne skal bages ved så høj varme som muligt. En gas grill med en pizzasteen, som har været tændt på fuld knald i 45 min virker godt. Det kan også lade sig gøre i en almindelig ovn med en pizzasten.
- Rul dejen så tyndt ud som muligt og placer den på et stykke bagepapir, smør tomatsauce på pizzaen efter smag og fordel et hvidløg udover. Herefter fordeles mozzarellaen og der dryppes med lidt godt olivenolie. Placer pizzaen på den varme pizzasten, efter 3-4 min kan du evt fjerne bagepapiret. Det giver lidt sprødere bund og lidt mere "kul" smag, hvis du bruger grill.
- Tag pizzaen af når bunden er sprød og gylden og osten er smeltet helt. Placer den på en rist og læg det ønskede fyld på. Lav eventuelt en grøn salat til.
- Fyld efter smag. Feks luftørret skinke og grillet artiskok, ansjoser og oliven, parmesan og ruccola, Chorizo og grillede pebre.
Vinanbefalinger
Lignende opskrifter