Saltmandler – et godt match til bobler

En lille smule salt - ikke for meget - fremmer frugten i vinen og får den til at virke rundere. Hjemmelavede saltmandler smager herligt og passer godt til et glas bobler - gerne flere - det løfter stemningen. Marcona eller Laguerta mandler giver det bedste resultat.
200g mandler
– gerne Marcona eller Laguerta
500g vand
150g salt
Bring vandet i kog og tilsæt salt. Rør indtil alt saltet er opløst og hæld derefter mandlerne i gryden. Fjern gryden fra varmen og stil den til side med låg på i 20 min. Hæld vandet fra og spred mandlerne ud på en bageplade med bagepapir. Bag mandlerne i ovnen i ca. 15 minutter ved 150-160°C – afhængig af ovn.
Tjek mandlerne undervejs ved at skære en over – den skal være meget lys brun.
Lad saltmandlerne køle af servering.