Champagne Vendange Extra Brut 2010, Laurent Benard

Land:
Frankrig
Servering:
9-11 °C
Område:
Champagne
Gemmepotentiale:
2015-2024
Alkohol:
12,5 %
Lagring: 
Små fade
Velegnet til: 
Fisk og skaldyr og Fjerkræ
395,-
På lager
  • Beskrivelse

    Champagne Vendange Extra Brut 2010, Laurent Benard

    Elegant og lækker Champagne den økologisk certificerede del af Benard-Pitois, der hedder Laurent Benard. Vinene, der sælges under dette label, kommer fra marker, der har været økologisk certificerede siden 2009.

    Lavet på 50% Pinot Meunier, 25% Pinot Noir og 25% Chardonnay. Markerne pløjes med heste, druerne plukkes i hånden og sorteres meget grundigt, da man ikke svovler. Naturlig gæring og malo – begge dele på brugte barriques. Lagret 56 måneder sur lie i flaske. Remuage - altså den proces, hvor bundfaldet fra andengæringen flyttes til toppen af flasken - foretages i hånden. Det ser man meget sjældent i dag, da det tager tre uger, men kan gøres på tre dage med en maskine.

    Frisk duft med elementer af lime, mandarin, lilje og frisk mandel. Smagen er ren og insisterende med fine bobler og en lang, elegant eftersmag.

    Meget velegnet til særligt skaldyr som kammusling eller hummer, men passer også flot til retter med fisk eller kylling.

  • Producenten
    Rank, ren og mineralsk natur-Champagne

    Laurent Benard er opfyldelsen af Michelle og Laurent Benard-Pitois' drøm om økologisk Champagneproduktion. Med udgangspunkt i deres Champagnehus Benard-Pitois omlagde de i starten af 90'erne forsøgsvist en enkelt ha til økologisk vindyrkning med certificering i 1995.

    Læs mere
  • Kort