94-p-anders-groendahl
Bourgogne Rouge Vierge Romaine, Gramont

Bourgogne Rouge Vierge Romaine 2018, Gramont

Land:
Frankrig
Servering:
14-16 °C
Område:
Bourgogne
Gemmepotentiale:
2018-2026
Alkohol:
12,5 %
Lagring: 
Små fade
Velegnet til: 
Fjerkræ og Flyvende vildt
Spar 120,-
150,-
130,-
150,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 120,-
På lager
  • Beskrivelse

    Bourgogne Rouge Vierge Romaine 2018, Gramont

    Klassisk rød Bourgogne på Pinot Noir fra marker i omegnen af Nuits-St.Georges. Gramont laver i mange årgange kun delvis afstilkning for at give lidt mere tannin og struktur til vinene. 

    Elegant og frisk vin med noter af kirsebær, mandler og og søde krydderier samt elementer af skovbund og stald. Smagen er indbydende frisk med en fin syre og et let bittert efterbid.

    Dejlig madvin - til lettere kødretter eller retter med fjerkræ. Vokser med opgaven til mad.

  • Producenten
    Klassiske Bourgogner fra gammel familieejendom i Nuits St. Georges

    Machard de Gramont er klassisk og traditionel familieejendom i Nuits St. Georges i Bourgogne med en bred vifte af marker i Côte de Nuits og Côte de Beaune. Stilen er Pinot Noir til den rustikke side, og vinene lagrer godt i kælderen.
    Læs mere

  • Kort
  • Anmeldelser

    94 p. Anders Grøndahl (årgang 2018)

    Forleden læste jeg en artikel af en kendt vinanmelder. Det handlede om Bourgogne og priserne lå på ca. 350 til 1350 kroner pr. flaske for de indsendte vareprøver. Skribenten var vidende, men artiklen gik helt hen over hovedet på mig og efterlod mig irriteret. Jeg holder af Bourgogne, men har bestemt ikke råd til at betale så forrykte priser. Han må have skrevet udelukkende for rigmænd og it-nørder, der har solgt deres biks for en formue. Vi andre må bruge den sunde fornuft og gå udenom de verdensberømte navne og appellationer. Derfor trak jeg en almindelig Bourgogne Rouge Vierge Romaine 2018 op fra Bichel Vine og opdagede igen, hvor lifligt et kildevæld af sund Pinot Noir-frugt, den byder på. En solmoden hilsen fra Bourgogne helt uden snobberi. Endda til en stærk pris.

    5 stjerner Politiken (årgang 2017)

    God renhed og ret enkel. Saftig, frugtsyrerig, ret let og kølig smag. Læskende og god. Meget fin bourgogne i dette prisleje. Til lyst kød eller pasta med tomat. - Henrik Steen Andersen

    96 p. Anders Grøndahl (årgang 2015)

    Det her er måske Danmarks bedste Bourgogne-køb lige nu. I topårgangen 2015 leverer Machard de Gramont ren og stram verdensklasse til prisen. Alle de klassiske raceheste er ude at trave. Aromatisk og lækker aroma af hindbær, læder og urter, fulgt op af en direkte smægtende smag af viril Pinot-frugt, der giver masser af kriller i ganen og lover godt for fremtiden. Vinen skal have luft for at folde sig ud nu og desuden serveres ved ca. 16 grader. Den bør gemmes væk i et par år, så skal I bare se en skønhed den bliver. Jeg må igen åbne tegnebogen og købe ind. Det er meget længe siden, at vi Bourgogne-narkomaner har kunnet købe vores stof til den pris.