Foradori til tops

Af Troels Bendix, Bichel Vine
Foradori til tops
Da det meget seriøse norske vinmagasin Vinforum for nylig testede vine fra Trentino stod det klart, at Foradori med flere topplaceringer må regnes for regionens førende producent.

Siden vi startede med importen af Elisabetta Foradoris vine, har det for mig altid været en favoritproducent. Hendes vine har alt det jeg drømmer om – intensitet, elegance, renhed, præcision, mineralitet og personlighed.

Elisabetta Foradori er en af Italiens mest interessante vinpersonligheder. Hun er blevet kaldt landets bedste kvindelige vinmager, men egentlig er det hendes nysgerrighed og vilje til radikal nytænkning, der gør hende interessant – ikke så meget, hvilket køn hun har.

Allerede som 19-årig overtog hun familiens vinbrug og gik i gang med en omfattende kvalitetsforbedring på ejendommen inspireret af professor Rainer Zierock, der også blev Elisabettas mand i nogle år og er far til hendes tre børn.

Først blev Foradori berømt for vinen Granato – uden sammenligning den bedste vin på Teroldego-druen nogensinde, lavet i stil med klassificeret Bordeaux med koncentreret frugt og lagring på nye barriques.

Selv om Granato gjorde Foradori berømt og selv om vinen stadig laves (dog i en noget mere elegant udgave i dag end tidligere), så er stilen gået i retning af en mere ren fortolkning af terroir.

Første skridt var omlægning til biodynamik for at revitalisere jorden i et område, der i høj grad er præget af store kooperativer og deres ret industrielle tilgang til at dyrke og fremstille vin.

Ejendommen har været certificeret af Demeter siden 2009 og kort efter begyndte Foradori at vinificere en række vine i spanske ler-amforaer; de såkaldte Tinajas. Med disse kunne man videreføre markarbejdets ånd; ler er jordens eget materiale og giver vinen et renere og mere autentisk udtryk end både træ, stål eller cement.

I dag laves tre vine på Tinajas – enkeltmarksvinene på Teroldego-druen Sgarzon og Morei samt den hvide og næsten uopdrivelige Nosiola.

Disse tre amphora-vine er mine favoritter fra Foradori – for dem, der holder af klassisk elegance med en fast struktur er den almindelige Teroldego og prestigevinen Granato absolut værd at prøve. Det imponerer mig altid, hvor rent og klart, de står; fast frugt, antydning af fad og så ikke mindst en perfekt balance. Granato hører utvivlsom til blandt de italienske topvine – set i det lys er de endda meget rimeligt prissat.

Morei og Sgarzon er vine, jeg vender tilbage til gang på gang, og selv om jeg har høje forventninger, så bliver jeg hver gang overrasket over, hvor fantastisk de smager. Det er vilde vine med meget personlighed, og det er vine, der gør folk eftertænksomme fordi de er svære at rumme på en gang.

Frugten er intens i dem men samtidig velgørende kølig og mineralsk – de har høj syre og fine tanniner, men alt er perfekt balanceret. Skænket i et Zalto Bordeaux-glas dukker der hele tiden nye nuancer op i næsen og det er meget svært at styre sin impuls til drikke glasset alt for hurtigt.

Skal man sammenligne Sgarzon og Morei med noget, så er det første, der falder mig ind Nord-Rhône, når det er renest og mest vellykket, traditionel Barbaresco på højt niveau eller Bourgogne med større koncentration. Og så giver sammenligninger alligevel ikke så meget mening, for vinene er helt unikke, og det er netop deres største force.

Vinanbefalinger