Dansk madkultur - hvorfor er den så dårlig?

Grillede lammekoteletter
Hvorfor er vi det land, der bruger færrest penge på mad i EU og samtidig er det land, der har flest tilbudsaviser? Vi taler mere om mad og vin end nogensinde før og aviserne bugner af artikler om de samme emner. Det kunne jo tyde på en stor interesse.

Hvorfor er vi det land, der bruger færrest penge på mad i EU og samtidig er det land, der har flest tilbudsaviser?

Vi taler mere om mad og vin end nogensinde før og aviserne bugner af artikler om de samme emner. Det kunne jo tyde på en stor interesse.

Der er prestige i at servere god mad og vin for venner og bekendte i weekenden og tale og diskutere omkring mad og vin. Godt brød, godt kød, frisk fisk og god vin har kronede dage.

Men det er i hverdagen, det går galt. Vi har travlt. Den lille leverandør springes over. Supermarkederne kalder. Der sælges brød der ikke smager af noget, samme basismel fra Havnemøllerne, fisk der har været igennem for mange led, kød, der er modnet for lidt, fra gamle udslidte malkekøer og pakket ind i plastik, udenlandsk kød med for højt bakterieindhold og salmonella, tonsvis af industripasta, grøntsager fra hele kloden, der er sprøjtet før transport og modnet undervejs i store containere, leverpostej og pølser, der er i gang med 3.omgang sidste- salgsdato etc.

Det er egentlig langt værre og farligere med bakterier og salmonella i forhold til tilsætningsstoffer og pesticidrester, som der er strikte grænser for, hvorimod der underligt nok er en mere lemfældig holdning til indholdet af bakterier og salmonella!

Vi savner et større udvalg af især friske danske varer i supermarkedet. Belgien og Frankrig er langt foran. Med vore dages logistik er der ingen undskyldning for at ikke at have et større udbud. Forbrugerne bestemmer, siger kæderne, men det passer ikke. Vi kan jo kun bestemme over det vi får tilbudt! De kunne også vise større ansvar ved ikke at handle med varer der er noget skidt, selvom det efterspørges.

Men hvorfor køber vi alt det jævne?

Vi presses af tilbud på alt og fristes. Ingen vare har jo efterhånden en normalpris. Vi køber selvom vi ved, at tilbuddet er oppumpet!

Men det er vel også tegn på en reel manglende interesse for kvalitet hos det store flertal. Selvom en stigende andel, vel 2--3%, interesserer sig for kvalitet, er den dominerende tendens stadig pris, pris, pris uden så meget hensyn til kvaliteten.

Vi savner traditionen for den gode råvare. Vi savner interessen for det basiske hverdagskøkken. Vel har vi travlt og vel kom kvinderne ud på arbejdsmarkedet, men hvis traditionen var der, ligger der store kvaliteter gemt i arbejdsprocessen i køkkenet sammen med familien i stedet for kukkassen. En større interesse kunne også afdække, at det som regel er lige så nemt, hurtigt og økonomisk, at lave mad af de gode råvarer end det modsatte. Og så er det sundere og smager det langt bedre!

Vi har sikkert tabt en generation på gulvet, men skolerne kunne tage faget produktkundskab op, for at skabe mere interesserede og kritiske forbrugere. Forbrugerorganisationerne skulle styrkes væsentlig for at kunne være mere kritiske og inspirerende. Der er uligevægt i kampzonen. I det ene ringhjørne står de store globale producenter og de større og større kæder med deres dominerende indkøbere og kæmpereklamebudgetter. I det andet hjørne en flok trætte og lidt stessede forbrugere, der let lader sig friste og ikke har tid til at være kritiske og føler at man næsten skal være fagmand for at gøre de rigtige indkøb. Bare det er hurtigt og nemt bliver let det afgørende i indkøbsfasen.

Vi skal være stærkere som forbrugere. Hvis vi sluttede os sammen kunne vi være et stærkt modstykke til producenter og kæder.

Det er ofte tilfældigt at kedelige eksempler på dårlig kvalitet dukker op. Der ligger mange flere dårligdomme og lurer, hvis der var resourcer til at afdække dem.

Styrkelsen af forbrugerne kunne ske frivilligt, men staten burde være interesseret i en bedre madkultur. Det giver glæde og mere sundhed. En lille afgift eller en del af momsen burde gå til at styrke forbrugernes interesser, så der kan blive ligevægt på markedet! Indtil nu går staten jo desværre den modsatte vej, selvom god gammeldags liberalisme jo forudsætter nogenlunde lige parter.

Kvalitet kan altid diskuteres, men et af de helt afgørende forhold er, at vi ikke skal blive syge af maden, varerne skal være friske, de skal smage godt, være produceret på et ordentligt grundlag og udstråle typicitet!

For at undgå eller begrænse alle dårligdommene og få en bedre smagsoplevelse, må vi gå efter så friske varer så muligt og med god sporbarhed. Så vidt muligt væk fra kæderne mht. grønt og altid væk fra kæderne mht. kød og fisk. Hold liv i de små butikker, prøv direkte abonnementsordninger eller gå via nettet. Gårdbutikkerne er blevet langt bedre til at formidle kød. Sørg for at det er egne produkter, der forhandles. Mange har jo grøntsagsprodukter fra Gasa og så er man ofte lige vidt.