Ætheria 2017, Aux Mages

I glasset er der – som med 2016’eren – samme lyse, transparente teglfarve, som du slet ikke forbinder med Grenache men i stedet noget burgundisk Pinot Noir. Det fortsætter i næsen, hvor vinen er lidt støvet, lys, luftig og mælket med rabarber, halvmodne hindbær, bolsjer, syrlige drops, drikkeyoghurt, æteriske olier og en lækker lys syrlighed. (...) Som sidst vigter smagen sig … en rigtig blære- og pralerøv, som har en let, lys og let syrlig tilgang til livet. Det er vel nærmest som et lille burgundisk touch af himmelrige med et fint syrlig, biodynamisk tvist tilsat en læskende saftig drikkeglæde. Der er igen de lidt mælkede noter med kærnemælk, ribs, citron, sort peber og lidt krydderier, men oveni sart, fint og elegant. (...) En vinøs curveball eller et vinøs højeksplosivt hulspidsprojektil, som med gudefryd detonerer i min mundhule. Hvor Abscition er den venlige søster, så er Ætheria klart mere introvert, indadvendt og småsur, men når hun slår håret ud og kaster sig på dansegulvet, så bliver jeg forelsket.

Næsen er let og lettere mælket med lidt yoghurt, blomster, rabarber, lyse bær … nærmest umodne bær, luftig, ja faktisk en fantastisk luftighed samt nogle lyserøde bolsjer, måske Kongen af Danmark, æteriske olier og den biodynamiske tilgang kan samtidig også klart fornemmes i glasset. Ud strømmer liflig balsam uden en trevl på kroppen … sindssygt. I munden er det en blæret vin fra første sip … fin syre, igen lidt kærnemælk eller yoghurt, en vinøs drikkeyoghurt med let og løs hånd, delikat, sart, elegant og fin som en Pinot Noir. Der blander sig lidt krydderier samt et tvist citron i eftersmagen, men – shit – hvor det god vin og Houlberg er glad. Og så er den lavet af en dansker.