aetheria_aux_mages

Ætheria 2016, Aux Mages

Land:
USA
Servering:
14-16 °C
Område:
Californien
Gemmepotentiale:
2018-2028
Alkohol:
12,5 %
Lagring: 
Store fade
Velegnet til: 
Fjerkræ og Flyvende vildt
375,-
Udsolgt
  • Beskrivelse

    Ætheria 2016, Aux Mages

    Lavet på 100 % Grenache fra køligt beliggende marker. Druerne er dyrket økologisk, høstet i hånden, afstilket i hånden, trampet med fødderne og presset på en hydraulisk presse. Gæret naturligt og modnet på brugte fade, store og små, af fransk eg. Flasket uden filtrering og med minimal svovling.

    Lys, let, liflig og ikke mindst æterisk med fine noter af røde bær; kirsebær, hindbær, jordbær og røde roser. Fantastisk ren og nærmest forfriskende med god intensitet i smagen og en lang, lang eftersmag.

    Perfekt vin til fjerkræ og fuglevildt, men går også rigtigt strålende til enkle retter med kalv eller lam.

  • Producenten
    Nordisk elegance fra Californien

    Danske Emil Skytte startede egentlig med et kinesisk-studie på Aarhus Universitet, men en brændende interesse for vin fik ham til også at tage WSET's Advanced Certificate for at få det teoretiske på plads og få mulighed for at smage meget forskellig vin på en struktureret måde. Det førte til småjobs i den aarhusianske vinhandel, men på en tur til Italien fik Emil pludselig mulighed for at arbejde hos nogle af de bedste i Barolo, og så tog tingene fart. Arbejde hos Pete Gygax på Cascina Læs mere

  • Kort
  • Anmeldelser

    Testvinder og 5 stjerner Berlingske

    Helt, helt vidunderlig duft af grenache, når det er bedst. Lav på alkohol, let grenet og sødmefuld med en slikken cremethed, der får mig til at tænke på en kombination af laber Ponsot fra Bourgogne og Rayas fra Châteauneuf du Pape. Mit personlige Mums-Barometer er godt på vej til at stikke af her. Kosmos skimtes i det fjerne, og vi er på vej til kundalinirejsning. Vox det godt - ekstremt lækker vin. Fem velnærede stjerner…

    7 ud af 7 thumbs up på Houlberg.it

    Næsen er let og lettere mælket med lidt yoghurt, blomster, rabarber, lyse bær … nærmest umodne bær, luftig, ja faktisk en fantastisk luftighed samt nogle lyserøde bolsjer, måske Kongen af Danmark, æteriske olier og den biodynamiske tilgang kan samtidig også klart fornemmes i glasset. Ud strømmer liflig balsam uden en trevl på kroppen … sindssygt. I munden er det en blæret vin fra første sip … fin syre, igen lidt kærnemælk eller yoghurt, en vinøs drikkeyoghurt med let og løs hånd, delikat, sart, elegant og fin som en Pinot Noir. Der blander sig lidt krydderier samt et tvist citron i eftersmagen, men – shit – hvor det god vin og Houlberg er glad. Og så er den lavet af en dansker.